|
Bryglog 11-15 
11. bryg 29. september 2008 Foreign Stout.
►Forberedelse
Der var egentligt tale om et restbryg, men jeg supplerede med lid nyindkøbt malt og lidt fra fjernlageret hos Casper. Har ikke begreb om opskrifter, men den faldt ud til fordel for en Foreign Stout på BeerCalc, med lidt få justeringer. Har bla. brugt 200 g. røgmalt og holdt lidt igen med humlen. Gæren er en S-04 Gær starteren var perfekt. ►Brygdag Bryggede igen i gården, det er lidt som at lave mad over bål, rigtig hyggeligt. Kværnede på 1.4 mm. Der var på et tidspunkt tendens til stockmash, skyldes måske der var en del choko malt og andre hårde/porøse typer. Holder dog fast i de 1.4 mm. Mæskevandet blev hævet fra 76 grader til 78 grader, da den knuste malt kun var 12 grader varm. Temperaturen i mæskespanden blev som forventet 68 grader, anvendt ca. 12 liter vand. Et generelt problem er at nå de 78 grader i spanden, inden den endelige spargning, Første spargevand var derfor hævet til 93 grader, malten kom kun op på godt 74 grader. Gad vide hvad den høje temperatur på 93 grader gør ved malten?????? Den endelige spargning foregik ved ca. 80 graders vand temperatur. Opsamlede 21 liter urt før humlekogning. BG 1051, tror jeg nok. 18 liter sat til gæring med en OG 1067 At der blev en liter mere ud af det end sidst, skyldes at jeg ikke kogte så voldsomt. Et svind på 13 % er vel OK, men skulle det så kunne sammenlignes på forskellen mellem BG og OG? Tal der skal huskes: Urt opsamlet 21 liter + kvavent som ikke blev brugt. OG på denne 1023 Humlekogninge begynder med ca. 19 liter urt, resten spædes til under vejs. Efter en times mæskning var temperaturen lige over 67 grader i midten af køletasken. I siderne var den omkring 63,5, hvilket tyder på at jeg skal isolerer min køletaske eller købe en ny. 12 grader målt i den tørre malt, så hæves mæskevandet til 78 grader. Urt til gæring 18 liter. ►7. oktober 2008 Stukket om denne dag. Virker tør i smagen. ►20. oktober 2008 Så er denne mørke øl på flaske. OG på 1012 giver en alc. på 7% De 200 g. røgmalt tyder på at være en passende mængde, der er en tydelig smag af røg. ►22. november 2008 Har nu smagt denne øl 2 gange, karboneringen er minimal, men måske den skal have lidt mere tid. Min oplevelse af smagen er, at den virker tilpas rund og med en rest sødme som efterfølges af tydelig røg smag, som heldigvis ikke for kraftig. Øllen efterlader en vis tørhed i munden. Det kunne godt blive en øl jeg vil brygge igen.
12. bryg 1. november 2008 Engelsk Pale Ale
►Forberedelse Tanken med denne øl var at lave en "hverdagsøl" Altså en øl med pilsnerstyrke, få ingredienser og ingen skrig til himlen om styrke, smag og humle. "Konge malten" Maris Otter Pale Malt, kan jeg købe til en rimelig pris. Cara Aroma er med bare for at få lidt aroma og farve. Humlen er East Kent Golding. Engelsk humle til en Engelsk Pale Ale, 50 gram svarende til en halv pose, så resten bruges i næste bryg. Gær (tørgær) er Danstar Windsor, S-04 kan også bruges. Ingen gærstarter, bare kom posens indhold i urten. Alt i alt en øl som er lige til at gå til til, uden de store forberedelser. Prisen for denne øl er omkring 6,- literen (malt, gær og humle) ►Brygdag BeerCalc har jeg brugt til alle mine bryg, men har ikke gået så meget efter BG og OG, men været tilfreds med det, som der nu kom. Denne gang gik jeg efter 18 liter urt til gærspanden og nu med en OG på 1046 og forvente alkohol procent på 4,6. BG/21 liter var på 1040 og urten blev reduceret til knapt 18 liter med en OG på 1050, hvilket er helt fint, dog med en lidt højere alkohol procent til følge end forventet. Hvis ellers jeg bruger BeerCalc rigtig, er der tale om en effektivitet på 78% (havde kalkuleret med 72%) Alt i alt en rigtig god bryg dag. ►11. november 2008 Stukket om denne dag. ►18. november 2008 Flasket denne dag. FG på 1014. Udbyttet blev 15.5 liter. Alc. 5 % Kunne måske godt have ladet den stå på spanden længere tid, og der var tilsyneladende ingen aktivitet, men da jeg tog låget af var der mange bobler, hvilket tyder på at der var lidt gang i den, men en FG på 1014 er OK. Karboneret med 100g. sukker.
13. bryg 13. november 2008 Hillerød Bryglaug Imperial Porter
►Forberedelse Der er tale om gentagelse af et projekt som Hillerød Bryglaug lavede for 2 år siden. Konceptet er at flere brygger efter den samme opskrift, efter et fælles indkøb af malt, humle og gær. Der anvendes forskellige brygudstyr og der brygges selvstændigt. Opskriften er ikke helt den samme som for 2. år siden, der er tale om en opskrift som blev brag i et Amerikansk håndbrygger forum for 8-10 år siden. ►Brygdag Brygget sammen med Casper i garagen. Alt forløb faktisk godt, løb dog ind i et problem med meget langsomt gennemløb af urten. Der var en del malt som var meget hårdt brændt, og ved knusningen efterlod det nærmest malten i atomer, trods gentagende forsøg på regulering af valserne. Dette bryg varede 3 timer mere end vi havde forventet og satte virkelig vores tålmodighed på prøve. Trods alt opsamlede vi 24 liter urt med en BG på knapt 1067. Igen problemer med at nå de 78 grader, men det er der ikke noget at sige til, temperaturen faldt drastisk i køletasken under den lange filtrering. Efter humlekogning blev urten reduceret til godt 18 liter urt med en OG på 1081 hvilket er meget passende. Kan ikke lige hitte ud af det store svind på 6 liter, svarende til 25% det står ikke i forhold til BG og FG. Der blev kogt noget over ved humlekogningen, men syntes ikke at det var så meget! Det står nu og gærer. ►26. november 2008 Stukket om denne dag. Ringe aktivitet, gærkagen lå på bunden, lignede en natursvamp, bare mørkere. Er lidt bekymret, men en smagsprøve var lovende. ►16. december 2008. Den er på flaske FG 1026 giver en 7% i alkohol styrke. Ved ikke om den burde have stået længere på anden gæring, men 20 dage måtte være nok, særligt da der også skulle findes tid til flaskning inden jule travlheden for alvor satte ind.
14. bryg 18. april 2009 Pale Ale
►Forberedelse. Det var en gentagelse af konceptet "impulsbryg" Hovedbestanddelen er Marris Ottar malt og der anvendes tørgær Altså samme koncept som bryg nr. 12 ►Brygdag Alt forløb planmæssigt. Tiilsatte ekstra 50 g. Saaz humle som kogte med i en time: Humlen var en åben pakke af ældre dato, så det....... Vi ser hvordan det smager. 18 liter med en OG på 1052 gærer på et brev Windsor. ►28. april 2009 Stukket om i dag, vægtfylde er på 1018. Normalt er jeg lige glad med disse målinger undervejs, men....... ►6. maj 2009 På flaske denne dag, med 100 gram sukker. 16 liter som jeg plejer. FG 1014 giver en alc. på 5 % (5.016) En prøve smagning lover godt, malten har fået modspil i lidt mere humle.
15. Bryg Ulriks hvedeøl
►Forberedelse. Jo, alt er på plads. Malt, gær og humle er indkøbt. ►Brygdag Min første hvedeøl, brygget på opfordring af min dejlige hustru, Ulla. Fik nok kværnet malten lidt groft, det dér med hvede var lidt anderledes, og jeg ville sikre mig at der var nok skaldele til filtreringen. OG 1052, og udbyttet er lavere end jeg plejer, men det bliver til øl. Ramte alle temperaturer i processen. Gærer lystigt på 3056 Bavarian Wheat. Egentlig er jeg ikke så meget for at putte alt mulig smagsgivende i mine bryg. Det er ikke fordi jeg brygger efter den tyske lov fra 1516, kaldet Reinheitsgebot, men mange smags nuancer kan findes ved rigtig brug af malt, humle og gær. Har eks. brygget gode Stout, uden tilsætning af lakrids og kaffe!!!!! Hmmmm. TILSATTE ALLIGEVEL 10 GRAM TØRRET SØD APPELSINSKAL. ►10. maj 2009 Ringe aktivitet i gærlåsen så jeg tænkte at den måske skulle stikkes om. Vægtfylde målt til 1009, så nu kan den lige stå en uges tid og så skal den på flaske. Dufter dejligt, som en hvedeøl skal. ►16. maj 2009 På flaske denne dag, OG målt til 1008 hvilket giver en alkoholstyrke på 5,8. Tilsat 150 gram sukker til karbonering. De sædvanlige 16 liter er nu på flaske. ►6. juni 2009 Ikke typisk hvede gul, markant skum og en markant bitter smag. Når den kommer på glas dufter den som en hvedeøl, men der er altså en "kant" af noget røget/bittert. Er det bitter tørret appelsin eller rester fra tidligere bryg?
|